Guide: Den gode shop



Velkommen til denne guide :)


Hos dsignerportalen har vi stor tiltro til, at vores shopejere selv kan opsætte en flot shop. Som shopejer kender du dit brand og dine produkter bedre end nogen andre. 

Her på siden giver vi et par fifs til, hvordan du får din webshop til at fremstå flot og seriøs. Derudover kommer vi også ind på, hvordan du bør behandler det at eje en webshop, så shoppen kommer til at passe bedst muligt til lige nøjagtig den vision, som du har. 



Når folk kommer ind på din shop, er det vigtigt, at de får et godt helhedsindtryk. Det vil for det første sige, at de nemt kan se hvad du sælger og hvad priserne er. For det andet skaber du et godt helhedsindtryk ved at anvende flotte billeder, som æstetisk passer til dine varer og dit brand. 

Sidst men ikke mindst så bør du sørge for, at tekst, billeder, produkter og priser altid er opdaterede. 



Noget af det første, dine kunder vil se, er billederne af dine produkter. Derfor er det vigtig, at du tænker over, hvordan du opstiller dine billeder. Billederne skal gerne være tydelige i deres funktioner og beskrivelser. Hvis du ikke får taget dine billeder professionelt, kan billeder fra en mobiltelefon ofte også godt bruges. Det er dog vigtigt, at billederne er taget med et kamera med god opløsning og at du har tænkt over lys/vinkler på dine produkter. En måde at få produktfotos til at fremstå flotte og professionelle er ved at vælge den samme baggrund på alle billederne. Dette gør også din webshop mere overskuelig. 


Når du laver din webshop, har du muligheden for at personliggøre den med en profiltekst, der fortæller noget om dig selv og din forretning. Her vil vi anbefale dig at være kortfattet og tydelig i, hvad du laver og tilbyder. 


Hvis du vil bruge din profiltekst til at annoncere tilbud eller events i dit galleri, så skal du huske at opdatere teksten efter hvert endt event eller tilbud, ellers kan dine købere nemt gå forgæves eller blive forvirrede. 


Det er vigtigt, at du kan stå bag det produkt du sælger. Inden du tilbyder en kunde et produkt, er det derfor vigtigt, at du har tjekket produktet igennem for fejl, mangler samt eventuelle skader. 


Produktet SKAL stemme overens med dine billeder og beskrivelser. 


Husk altid at opdatere din shop, når et produkt er solgt. På den måde undgår du, at du lige pludselig står og har solgt det samme produkt to gange, men kun har ét eksemplar. Folk skal kunne stole på, at de kan købe, hvad der bliver fremvist på din side.


Det er vigtigt at udspecificere hvilke farver, størrelser og materialer dine produkter kommer i. Derudover bør du også beskrive, hvilke forsendelsesmetoder du bruger. 

I det hele taget er det en god ide at oplyse dine kunder bedst muligt om mulighederne på din side, og altid holde dem opdateret med ændringer der måtte komme.


Hvis en kunde kontakter dig over e-mail med en problemstilling, så opfordrer vi dig til at løse problemet med et venligt sind. Hjælp din kunde med hvad de end måtte have af problemstillinger med din side eller produkter, så godt som du kan. Skulle kommunikationen gå helt galt mellem køber/sælger, så kontakt dsignerportalens support HER 


Hos Dsignerportalen gør vi en masse for at promovere hele portalen. Det betyder dog ikke, at du bare kan læne dig tilbage og smide benene op. Det er vigtigt selv at sprede ordet til sine venner, familie, kollegaer, naboer og generelle omgivelser. Shopejere, som promoverer deres egen shop, sælger bedre! 


dele nye produkter på Facebook og Instagram. I opslaget kan du linke til portalen og herved hjælpe potentielle kunder på rette vej. På denne måde kommer folk både ind på din shop, men de har også mulighed for at besøge andre shops her på portalen. De forskellige shopejere kan herved få gavn af hinandens markedsføring. 

Derudover opfordrer vi samtidig til, at du også spreder budskabet om mulighederne på dsignerportalen til venner og kollegaer. Det vil gøre os rigtig glade, og samtidig hjælpe med at gro dsignportalen til et stor og mangfoldigt marked, hvor der er noget for enhver smag.